.jpg)
Fællesspisning på Besskovgård
Tirsdag den 17. marts kl. 17-19
Kom og vær med til fællesspisning på Besskovgård, hvor vi samles om god mad og hyggeligt samvær. Det bliver en mulighed for at høre om det kommende bofællesskab Besskovgård og få en snak med andre interesserede. Det bliver en hyggelig stund, hvor både store og små kan deltage og snakke med andre, der er nysgerrige på området.
Der vil også være mulighed for at farvelægge og visualisere gården, hvor børn (og voksne) kan tegne, hvordan de drømmer om, at bofællesskabet skal se ud - med fælleshaver, værksteder, gemmesteder, bålpladser eller noget helt femte.
Menuen er økologisk chili sin carne og prisen er 45 kr for voksne og 20 kr for børn (betaling via MobilePay på dagen).
Dato: 17. marts 2026
Tid: 17-19
Sted: Besskovgård, Slangerupvej 10, Benløse, 4100 Ringsted
Besskovgård er den historiske gård, der bliver hjertet i det kommende bofællesskab. Ved eventet kan du opleve gården som den står i dag - og få en fornemmelse af de fælles rammer, som bofællesskabet kommer til at vokse ud af.
Hvis du har lyst, må du meget gerne skrive dig på interesselisten nederst på siden, så du får nyt om Besskovgård, kommende arrangementer og processen frem mod det færdige bofællesskab.
Vi glæder os til at se jer!